Privatliv og cookies

kaspervindegade.jpg
 
 

Jeg holder øje med dig (sådan da)

Velkommen til min hjemmeside.

Du skal vide at jeg anvender cookies til at holde øje med dine bevægelser på min hjemmeside.

Men bare rolig, det er slet ikke så farligt som det lyder.

Læs med her:

Jeg bruger flg.:

Google Analytics til at se hvordan en besøgende (dig) bevæger sig rundt på min hjemmeside. Ligeledes bruger jeg det også til at se hvor mange besøgende jeg har, hvor de besøger min side fra (land, landsdel, køn, alder, platform, osv.). Dette gør at jeg meget bedre kan optimere min side efter hvad der er flest besøgende af.

Jeg kan sige så meget, at der er flest kvinder mellem 20 og 35 år fra region syddanmark :)

Facebook Pixel bruger jeg også. Dette er blandt andet godt til det såkaldte "re-targeting", hvor jeg kan målrette reklamer på facebook efter brugere der har besøgt min hjemmeside. Realiteten er dog at jeg meget sjældent laver reklamer ud fra disse data, da jeg ikke får flere end et par hundrede besøgende om ugen. Dette er lige i underkanten til Hr. Facebooks præferencer :)

Squarespace Analytics bruger jeg lidt ligesom Google Analytics (beskrevet for oven).

Squarespace er det system som min hjemmeside er bygget op omkring, og de har et helt godt analytics-system, som integrerer med Googles ditto.

Opbevaring af data

Jeg opbevarer kundebilleder i 12 måneder fra optagelsestidspunktet. Dette vil sige at jeg også opbevarer data om pågældende kunder i lige så lang tid. Herefter slettes det forsvarligt, både elektronisk og digitalt. Dette er gældende fra 25. maj 2018, jf. GDPR.